Hvorfor starte i Samtaleterapi?
At vove er at tabe fodfæste for en kort stund.
Ikke at vove er at tabe sig selv"
- Søren Kierkegaard
At starte i samtaleterapi er ofte en beslutning, som er længe undervejs.
Måske har du svært ved at række ud efter hjælp, fordi du er vant til at skulle klare det hele selv. Måske har du tænkt, at det hele alligevel ikke nytter noget. Måske har du prøvet terapi tidligere, og har ikke oplevet, at det hjalp dig.
Du skal vide, at det er en særlig styrke at kunne række ud efter hjælp - at vi mennesker er flokdyr, og ikke er egnede til at skulle klare os selv.
Du skal også vide, at du ikke behøver at klare alting selv og at der altid er håb! Vi mennesker har langt flere ressourcer, end vi ofte selv aner.
At starte i samtaleterapi er en beslutning, der kræver mod. Mod til at kigge indad og lære sig selv at kende på et dybere plan. Det er vigtig beslutning, som kan have en afgørende betydning for resten af dit liv!
Uanset hvad der er din bevæggrund for at søge terapi, er jeg der for at hjælpe og støtte dig i din udvikling.
HVad kan jeg hjælpe dig med?
Som certificeret psykoterapeut med 4½ års intensiv teoretisk og praktisk uddannelse i ryggen, kan jeg hjælpe dig med at finde fodfæste og glæde i livet igen.
Jeg støtter dig i at skabe en varig positiv forandring i dit liv, hvor du bestemmer retningen!
Jeg har især erfaring med:
- Unge i mistrivsel
- Behandling af stress og indre uro
- Angst og ængstelighed
- Depression, tristhed og indre tomhed
- Traumebehandling
- Livskriser og overgange i livet
- Kroniske spændinger og mental mistrivsel
Samtaleterapi kan kombineres med TRE Terapi..
Hvis du har stress, spændinger eller traumer, anbefaler jeg ofte, at vi kombinerer samtalerne med TRE behandling. Det er min erfaring, at mine klienter ved at kombinere samtaler og kropsterapi, kommer i dybere kontakt og oplever en hurtigere bedring.
Hvordan fungerer individuel samtaleterapi?
Behandling målrettet dine behov..
Du har altid mulighed for at booke en gratis uforpligtende telefonisk samtale på ca. 30 min. Her kan vi begge vurdere, om jeg er den rette til at hjælpe dig.
Derefter har vi en indledende samtale, hvor du uddyber, hvorfor du har søgt terapi samt hvad der er dine udfordringer. Måske får du her øje på nogle handlingsmønstre hos dig selv, som forhindrer dig i at leve det liv, du ønsker.
Vi sætter sammen retningen for din samtaleterapi..
For at terapien er effektiv, er det vigtigt at vi arbejder ud fra et mål og en retning. Jeg hjælper dig under den indledende samtale med at afklare, hvad du helt konkret ønsker at opnå med terapien. Sammen undersøger vi, hvad det vil betyde for dig at skabe denne forandring i dit liv.
Under de efterfølgende samtaler, tager vi udgangspunkt i det, der fylder for dig og som samtidig er et konkret udtryk for de problemer du oplever. Vi undersøger problemet, hvad det gør ved dig, hvordan det kommer til udtryk og hvad du kan gøre ved det. Nogle gange går vi tilbage i fortiden. Andre gange går vi nænsomt ind i de følelser, der ligger bag problemet eller jeg hjælper dig med at se problemet fra en anden vinkel.
Kroppen er vores bedste kompas ift. at mærke, hvordan vi har det og hvad vi har brug for. Vi genskaber kontakten med kroppen og du lærer, hvordan følelser, stress og angst sætter sig i kroppen. Samtidig lærer du at berolige dit eget nervesystem.
Hvor ofte du skal have samtaler, bestemmer du selv. Jeg anbefaler at vi mødes 1 gang ugentligt eller hver 14. dag i starten, for at få sat fokus på det personlige arbejde, som du går i gang med. Du vil løbende kunne mærke, hvor ofte du har behov for at have samtaler.
mit psykoterapeutiske fundament
"HVad der skades i en relation, skal heles i en relation..."
Det vigtigste i samtaleterapien er relationen...
Forskning har vist, at det vigtigste i terapien, er relationen mellem klient og terapeut. Det er gennem relationen, at vi mennesker opbygger tillid til os selv og andre. Hermed skabes vilje og kraft til forandring.
For mig er kontakten med dig derfor altafgørende. Du vil blive mødt af en nærværende, åben og rummelig terapeut, der tilbyder at være dit empatiske vidne på dit livs måske vigtigste rejse.
At jeg arbejder relationsorienteret, betyder at jeg tror på at ”vi er vores relationer” og grundlæggende bliver til dem vi er, gennem de relationer vi har. Mennesket er grundlæggende et flokdyr, og kan ikke klare sig helt alene. Vi har brug for samværet med andre for at trives og næres. Samtidig er vores vigtigste relation, den relation vi har til os selv.
Bredt psykodynamisk fundament...
Jeg arbejder bredt ud fra en psykodynamisk forståelsesramme. Vores tidlige opvækst har en afgørende betydning for, hvem vi bliver som voksne og hvordan vi har det med os selv og andre.
Vi udvikler i barndommen nogle grundlæggende mønstre for, hvordan vi tilknytter os andre. Ved at få øje på disse mønstre, og møde os selv med omsorg og rummelighed. kan vi ændre mønstret og skabe tryghed og tillid til os selv og andre.
Jeg tilpasser terapien efter, hvad der giver mening ift. dig og dit problem. Hver klient kalder efter min mening, på hver sin terapi!
Stærk faglig værktøjskasse....
Det er vigtigt for mig at være velfunderet og opdateret indenfor psykoterapeutisk teori og praksis. Derfor prioriterer jeg løbende supervision og egenterapi!
tøv ikke med at tage kontakt - gratis uforpligtende telefonisk forsamtale
Hvis du er i tvivl om individuel samtaleterapi er det rigtige for dig eller om jeg er den rette terapeut, så tøv ikke med at skrive eller ringe til mig.
Jeg tilbyder en gratis uforpligtende telefonisk forsamtale på ca. 30 min.
Under samtalen kan vi sammen undersøge, om du er klar til et individuelt terapiforløb, og om jeg er den rette til at hjælpe dig.
Jeg henviser også gerne videre, hvis jeg ikke selv kan hjælpe dig.