Min historie

Det gennemgående tema i mit eget liv, har været en grundlæggende tvivl om min ret til at være i verden. Vi var 6 søskende - jeg er den yngste - og vores forældre havde hverken tid eller overskud, til at tage sig af vores individuelle behov.

Jeg oplevede tidligt, at jeg kunne få opmærksomhed ved at være dygtig. Det har betydet at jeg har stillet meget høje krav til mig selv - og som følge deraf også til mine nærmeste.

Samtidig har det været vigtigt ikke at være til besvær, ikke at tage plads og fylde for meget.

Jeg har i mange år levet i overhalingsbanen og har drevet rovdrift på min egen krop og mit eget nervesystem. Ikke fordi jeg ønskede det, men fordi jeg tidligt i livet har lært, at for at have en eksistensberettigelse, skulle jeg yde og præstere.

I 2016 besluttede jeg selv at starte i terapi. Jeg fik øje på mine egne overlevelsesmønstre, der jo tidligt i livet havde tjent mig godt, men som nu betød at jeg var kronisk stresset og anspændt. Langsomt begyndte jeg at ændre på disse mønstre og fik mere tillid til både mig selv og andre mennesker.

Jeg er i 2022 selv blevet diagnosticeret med kronisk rygsygdom. Det har været en lang og udfordrende proces henimod en accept af de kroniske smerter og en erkendelse af at jeg lever mit liv, med et nyt livsvilkår. På egen hånd har jeg erfaret, hvordan livet forandres, når det, der før var selvfølgeligt, bliver til svære valg og afvejninger af, hvad kræfterne rækker til.

De sidste 3 år har jeg fordybet mig i TRE og kontakten med mig min egen krop. Det har lært mig at lytte til min krop og have respekt for dens signaler til mig. Jeg mærker en dybere omsorg og kærlighed til mig selv.

Min egen historie og min egen personlige udviklingsrejse har betydning for, hvordan jeg er som psykoterapeut. I terapien bringer jeg både min faglighed og mig selv i spil.

Jeg er overbevist om, at:

"Du kun kan følge andre, så langt som du selv er gået.."