Logo
Kontakt mig
Logo
Kontakt mig

Terapeutiske samtaler og TRE terapi i trygge rammer

"Hvad der skades i en relation, skal heles i en relation"rygge rammer - i hjertet af Aabenraa

Tine Mechlenborg

Min terapeutiske uddannelse

Jeg er uddannet psykodynamisk relationsorienteret psykoterapeut fra Psykoterapeutuddannelsen A/S i 2022.

Det er 4½ årig uddannelse, der er godkendt og certificeret af Dansk Psykoterapeutforening. Jeg driver praksis efter foreningens etiske regler og lever op til dens krav til høj faglighed.

Derudover har jeg en uddannelse som kropsterapeut - TRE provider fra TRE Academy i Odense i januar 2024.

Det er en 1 årig uddannelse, certificeret af det globale TRE fællesskab.

Jeg sørger for at få løbende supervision både ift. samtaleterapi og TRE terapi. Supervisionen foregår både som supervision i gruppe ( 1 x månedligt) og individuel supervision efter behov.

Desuden holder jeg min faglige viden ajour gennem løbende videreuddannelse.

Min vej til psykoterapeut

uddannelsen

Fra 2010 – 2013 gennemførte jeg et ph.d.-forløb på Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Gigthospital.

Frem til mit sporskifte i 2018, hvor jeg startede på psykoterapeutuddannelsen, har jeg gennem interviews og observationer forsket i hvordan hverdagsliv, identitet og sociale relationer påvirkes, når man får en kronisk sygdom.

Jeg har her mødt mennesker i svære livssituationer, som har følt sig truet på deres identitet og eksistens.

Disse møder satte sig som dybe spor i mig . Jeg erfarede, hvor stor betydning jeg fik, når jeg stillede mig til rådighed som et empatisk vidne for deltagernes oplevelser og fortællinger. Det fyldte mig med stor en ydmyghed og taknemlighed, og gav mig lysten til at lære, hvordan jeg kunne hjælpe mennesker, med at skabe et bedre liv.

Derfor besluttede jeg at starte på psykoterapeutuddannelsen. For at få praktisk erfaring, foretog jeg et arbejdsmæssigt sporskifte. Jeg fik arbejde i Aabenraa kommune, hvor jeg har arbejdet med at forebygge skolevægring og mistrivsel blandt børn og unge. Som en vigtig del af dette arbejde, har jeg haft støttende og udviklende familie samtaler, forældresamtaler og børn & ungesamtaler.

Gennem hele mit arbejdsliv har således jeg været optaget af, hvad der skal til for at vi mennesker trives og har det godt. Jeg har nu fundet det sted, hvor jeg kan gøre den største forskel.

Min historie

Det gennemgående tema i mit eget liv, har været en grundlæggende tvivl om min ret til at være i verden. Vi var 6 søskende - jeg er den yngste - og vores forældre havde hverken tid eller overskud, til at tage sig af vores individuelle behov.

Jeg oplevede tidligt, at jeg kunne få opmærksomhed ved at være dygtig. Det har betydet at jeg har stillet meget høje krav til mig selv - og som følge deraf også til mine nærmeste.

Samtidig har det været vigtigt ikke at være til besvær, ikke at tage plads og fylde for meget.

Jeg har i mange år levet i overhalingsbanen og har drevet rovdrift på min egen krop og mit eget nervesystem. Ikke fordi jeg ønskede det, men fordi jeg tidligt i livet har lært, at for at have en eksistensberettigelse, skulle jeg yde og præstere.

I 2016 besluttede jeg selv at starte i terapi. Jeg fik øje på mine egne overlevelsesmønstre, der jo tidligt i livet havde tjent mig godt, men som nu betød at jeg var kronisk stresset og anspændt. Langsomt begyndte jeg at ændre på disse mønstre og fik mere tillid til både mig selv og andre mennesker.

Jeg er i 2022 selv blevet diagnosticeret med kronisk rygsygdom. Det har været en lang og udfordrende proces henimod en accept af de kroniske smerter og en erkendelse af at jeg lever mit liv, med et nyt livsvilkår. På egen hånd har jeg erfaret, hvordan livet forandres, når det, der før var selvfølgeligt, bliver til svære valg og afvejninger af, hvad kræfterne rækker til.

De sidste 3 år har jeg fordybet mig i TRE og kontakten med mig min egen krop. Det har lært mig at lytte til min krop og have respekt for dens signaler til mig. Jeg mærker en dybere omsorg og kærlighed til mig selv.

Min egen historie og min egen personlige udviklingsrejse har betydning for, hvordan jeg er som psykoterapeut. I terapien bringer jeg både min faglighed og mig selv i spil.

Jeg er overbevist om, at:

"Du kun kan følge andre, så langt som du selv er gået.."

Tine Mechlenborg

Mit CV

Uddannelse:

2023 - 2024: TRE provider, TRE Academy Odense

2018 - 2022: Psykoterapeutuddannelse, Psykoterapeutuddannelsen A/S, Bryrup

1997: 1998: Sidefag i psykologi

2010 - 2013: Ph.d. "hverdagsliv og leddegigt". Syddansk Universitet og Gigthospitalet

1990 - 1996: Kandidat i statskundskab, Aarhus Universitet

Erhvervserfaring:

2020 - 2024: Selvstændig psykoterapeut med praksis i Aabenraa

2019 - 2022: Projektleder og pædagogisk konsulent i Aabenraa kommune. Familier med børn og unge i mistrivsel

2017 - 2019: Forsker Gigthospitalet - Rehabilitering på tværs af sektorer

2014 - 2017: Adjunkt på Folkesundhedsvidenskab, Aalborg Universitet

2010 - 2014: Ph.d. studerende ved Syddansk Universitet og Gigthospitalet

1997 - 2010: Projektledelse indenfor det sociale og sundhedsmæssige område – udvikling af organisationer og medarbejdere.

ersitet

Psykoterapeut Tine Mechlenborg

'

Jeppe Jensen Gården Det Kreative Hus

Havnegade 28., 1. sal Haderslevvej 1., 1. sal

7100 Vejle 6200 Aabenraa

Email: tinemechlenborg@gmail.com

Tlf.: 26 36 61 60

Kontakt mig

Bricksite logo| MADE FOR FREE WITH

BRICKSITE